søndag den 18. september 2011

Gulerods cup cakes .....

Prøv disse lækre gulerods muffins, de er super svampede, dog ikke gode for kalorie regnskabet :-)
Opskriften her kan også laves som en gulerodskage, den passer til 2 stk. springforme eller en stor bradpande.

Ingredienser

Det våde
550 g. Revet gulerod
450 g. Brun farin
3 dl. Olie
6 æg
1 1/2 tsk. Vaniliesukker

Det tørre

400 g. Mel
1/2 spsk. Natron
1 spsk. Bagepuvler
1 tsk. Salt
3 tsk. Kanel

Ostecreme

200 g. Flødeost ( Jeg brunger kun den fra Buko)
Ca. 250 g. flormelis ( Smag dig frem, nogle kan bedst lide den sød, andre syrlig)
Citronsaft efter smag.

Meget simpelt. Bland de våde og tørre ingredienser  hver for sig. Bland dem derefter sammen.
Bages ved 185 g. Hvis man bruger 2 springforme skal de bages ca 40 min, stor bradpande lidt kortere. Cup cakes bages i ca 25 - 30 min.. Tjek efter om dejen hænger fast i en kødnål el. lignende.






fredag den 16. september 2011

Hår overalt... Ork!!

Pu ha, så er efteråret på vej!!! Freja fælder som bare f..... Nu skal hele pelsen åbenbart skiftes og gerne i nærheden af min SORTE Sofa.. Så i weekenden står den på badning og børstning for Frejs.. Ikke det hun elsker allermest..
Jeg vil bare ikke i bad!!! Meen men, jeg har fundet et helt fantastisk produkt, der hjælper rigtigt meget her i fældnings perioden. En børste som jeg simpelthen bliver nød til at slå et slag for her, for den er SUPER god. Børsten hedder furminator og kan købes hos Petdreams.

Mmmm... Club Sandwich!!

















Skulle ha' noget nemt til aften  så  det blev Club Sandwich med hjemmelavet pomfritter.. Overraskende godt og hurtigt at lave. Det skal du bruge til 2 personer.

Sandwich

6 skiver sandwich brød
2  kyllinge filetter
2 Stk. Æg
4-6 stk. Bacon skiver
100 g. Revet ost
1 Tomat
Agurkeskiver
Iceberg salat
Hellmanns Mayo

Fremgangsmåde

Sandwich

Steg kylling og bacon, skær den stegte kylling i strimler. Hak iceberg salat, skær agurk og tomat i skiver.
Rist brødet gyldent på begge sider og smør brødet med mayo. Drys den revne ost og kyllingen udover 2 af skiverne, gratiner dem i ca. 5 min ved 200g.  Put bacon,  salat og agurk ovenpå.















Læg den næste skive ovenpå, smør med mayo og læg salat, æg, bacon og tomat ovenpå. Tag den sidste skive og smør med mayo og læg den på toppen. Så har du 1 stk. færdig Club sandwich..

Pomfritter

4 Bagekatofler
1/2 l. Rapsolie
Salt

Fremgangs måde

Skræl kartoflerne og skær dem ud til pomfritter, kog dem let møre i saltet vand. Lad kartoflerne dryppe helt af for vand. Varm rapsolien godt op, smid herefter kartofler i lidt efter lidt og friter dem til de er gyldne. Lad dem ligge på fedtsugende papir, salt og server.

VOILA




torsdag den 13. januar 2011

Snegle "bomber"

Eller snegle "kringle"

Så skulle man jo lige have kage med på arbejdet, det blev så til en lidt anderledes udgave af kanel snegle. Jeg bagte nogle af dem i en ramekin og de sidste lavede jeg i en springform, så de nærmest ligner en kringle fra bageren... Resultatet blev rigtig godt hvis du spørger mig ;-)

Bagt i ramekin
Så her kommer opskriften..


Dej

2 dl. lunkent mælk
50 g. Gær
2 æg
2 spsk. Sukker
1/2 tsk. Salt
75 g. Smør
500 g. Hvedemel
Bagt i springform




Fyld

150 g. Smør
3 spsk. Sukker
3 spsk. Brun farin
2 spsk. Kanel

Æg til pensling og flormelis til glassur

Fremgangsmåde
Lun mælken  og rør gæren ud heri, tilsæt æg salt og sukker og rør godt. Tag 500 g. hvedemel og smuldr smøret heri, ælt dejen godt igennem til den er fin og glat. Stil dejen et lunt sted og lad den hæve i 45 min.  Imens dejen hæver bland da alle ingredienser til fyldet godt sammen.
Rul dejen til et rektangel på 30x40 cm og smør fyldet på og rul sammen.

Hvis du vil lave dem i ramekiner (se billede), så skær rullen ud i 10 skiver og smør 10 ramekinere. Læg en skive i hver ramekin og lad dem efterhæve 15 min. Pensel dem med æg og bag dem i 20-25 min ved 200 grader. Mens de stadig er lidt lune, put da glasur på og server dem lune. Tag dem enten ud af ramekineren eller server dem deri. Brug dem evt til brunch, eller bare til hygge.

Resultat...



 Vil du lave en kringle, så skær rullen ud i 12 skiver og beklæd en springform med bagepapir, læg skiverne deri, med en afstand så de lige rører hinanden. Lad dem hæve i 15 min, pensel og bag dem 20-25 ved 200 grader.  Lad køle lidt og kom glasur på.. Serveret.

Resultat..

Man kan selvfølgelig også lave dem i muffins forme, men her vil jeg anbefale, at man både putter dem i papir muffins forme og i en muffin bage form... God fornøjelse :-)

mandag den 10. januar 2011

Så havde man lige en pakke røde døller...

...  Så hvorfor ikke lave en omgang pølsehorn, et eller andet skal jeg jo smide på bloggen som det første ;-)
Opskriften er egentlig meget simpel, men super god.. Så her kommer den.

Line's døllehorn.

500 g. Hvedemel
75 g. Margarine
50 g. Gær
1 æg
2 1/2 dl mælk
1 Spsk sukker
1 tsk salt
Pølser og æg til pensling

Fremgangsmåde :

Lun mælken og rør gæren ud heri, tilsæt mel og alle de andre ingredienser. Ælt dejen godt igennem, del den herefter i 3 dele, rul hver del ud til en cirkel (hvis man ønsker ketchup i, er det nu det smøres på) og del den i 8 trekanter. Læg en halv pølse på den brede ende af trekanten og rul den sammen. Lad dem hæve tildækket et lunt sted i ca 30 min, pensl med æg og bag dem ved 200 grader i ca 10-15 min.

Voila.

Tip... Frys dem når de er kølet af, så er de næsten som nybagte når man tager dem op og varmer dem lidt ;-)